Begrundet mistanke for plagiat
Rolex-uret i poleret messing, poloen med det påsyede Lacoste-logo og vinterjakken, som er fyldt med savsmuld i stedet for dun. Eksemplerne på plagiat i dagligdagen er endeløse, men er problemet ligeså stort og iøjnefaldende på landets uddannelsesinstitutioner, og hvad gør man for at stoppe det?
Hver fjerde opgave mistænkes for at være et plagiat, men det er kun meget få opgaver, som rent faktisk ender med plagiat-stemplet.
”Mistanken for plagiat er meget stor. Men kun én procent af alle opgaver bliver fældet for et plagiat. Det reelle antal af plagiater ligger nok et sted mellem de 1 og 25 procent,” siger ekspert i ophavsret, advokat, ph.d.-stipendiat, cand. jur. Torsten Bjørn Larsen, Københavns Universitet..
Otte procent af 1.752 opgaver indeholdt plagiat i en australsk undersøgelse fra 2002. I 2005 viste en undersøgelse fra England, at 13 % af 30.000 opgaver indeholdt plagiat. Tallene fra de udenlandske undersøgelser viser et stort antal plagiater, og man kunne fristes til at tro, at den danske mistanke om hver fjerde opgave så var sand. Men hvordan ser de reelle tal for plagiat på universiteterne egentlig ud?
I Danmark er der årligt et tocifret antal sager om plagiat begået af studerende på universiteter og uddannelsesinstitutioner. Antallet af sager kan virke lavt i forhold til mistanken om plagiat, og det kan måske skyldes, at ikke alle sager bliver indberettet på grund af de meget voldsomme repressalier, som følger med en plagiatsag. En anden grund kan være, at det er meget svært at opdage et plagiat.
”Hvis emnet, som den studerende skriver om, er noget, som man selv har dyrket indgående, så er der en stor sandsynlighed for, at vi opdager plagiatet,” fortæller Torsten Bjørn Larsen, der mener, at problemet med plagiat er langt større, end man tror.
Der gøres en aktiv indsats for at komme plagiat til livs. På nogle uddannelsesinstitutioner har de investeret i software, som skal fange plagiaterne. ”Universiteterne kan anskaffe sig en software, som tjekker de studerendes opgaver for plagiat. Men softwaren er ikke skudsikker. Og de studerende er meget kreative, når det kommer til at undgå at blive opdaget,” fortæller Torsten Bjørn Larsen. Han forklarer blandt andet, hvordan studerende tidligere har snydt softwaren ved at lave hvide, usynlige anførelsestegn i begyndelsen og slutningen af opgaven. På den måde tror softwaren, at der er tale om et citat i anførelsestegn, og at alt er i skønneste orden.